Gaven til de nybagte forældre

Barselsgaven til de nybagte forældre

Måske har du hørt et eller andet om, at det er god stil, at tage en barselsgave med til de nybagte forældre, for så at opdage, at det er en fuldstændig tosset jungle! For hvad er der tid til ind imellem bleskift, afbrudt søvn og gylpeplettet vasketøj?

Vi kan lige så godt være ærlige. Det, en nybagt forælder ønsker sig allermest i hele verden er søvn… Og medmindre du er Ole Lukøje i egen høje person, bliver det nok svært at levere. Men du kan godt forsøde de vågne timer med en velmenende gave til den hårdtarbejdende forælder.

Gaven til den nybagte far

Den gode barselsgave

Hvis du skal være sikret gave-succes, er det vigtigt at tage højde for, at de nybagte forældre ikke har al tid i verden. De er formentlig blevet kørt over af en bus både fysisk og psykisk. Den gode barselsgave kan være selvpleje eller ting, der gør hverdagen lettere – og ja, nu hvor de er flyttet ind i adulthood, kan det også sagtens være praktisk hjælp, såsom udbringning, måltidskasser eller rengøring.

Her er vores bud på gode barselsgaver

Hvis du skal være sikret gave-succes, er det vigtigt at tage højde for, at de nybagte forældre ikke har al tid i verden. De er formentlig blevet kørt over af en bus både fysisk og psykisk. Den gode barselsgave kan være selvpleje eller ting, der gør hverdagen lettere – og ja, nu hvor de er flyttet ind i adulthood, kan det også sagtens være praktisk hjælp, såsom udbringning, måltidskasser eller rengøring.

01

Hjemmelavet mad

Okay, hvor tjekket ville det ikke lige være, at dukke op med en frossen bolognese eller chili con carne, som de nybagte forældre kan tø op en dag, hvor rugbrødsmadderne over køkkenvasken ikke er et hit? Kæmpe high-five herfra!

02

Abonnement til streaming

På et eller andet tidspunkt bliver det altså bare kedeligt at sidde og stirre ud i luften eller ind i væggen under barslen. Vi siger ikke at TV-tid er løsningen for alle, men nogle nybagte forældre har svært ved at komme ud af døren den første tid – og så er det bare rart med lidt stimuli fra verdenen udenfor. Afmontér den hobby, hvor de tæller knaster i loftbrædderne: Giv dem et abonnement til en streamingtjeneste. Her er vores favoritter:

  • TV2 Play
  • Netflix
  • HBO MAX
  • Apple
  • Disney +
  • Discovery
  • Viaplay

03

Abonnement til måltidskasse

Det allersidste man magter at tænke på, når man har fået en lille baby er ordentlig mad. De nybagte forældre vil knuselske dig for, at sørge for en let løsning. Har du ikke overskud til at røre en chili con carne sammen, er et abonnement til måltidskasser et hit. Vi har nogle bud her:

04

Gavekort til take-away

De fleste take-away udbydere tilbyder også gavekort. Find deres favorit take-away i deres lokalområde og hjælp dem til at få en eller to lette aftener, hvor aftensmaden er lettere end let.

05

Gavekort til dagligvarer med udbringning

Langt de fleste dagligvareforretninger har udbringning nu. Her er bare et par stykker:

06

Digital billedramme

Tiden med baby går drønhurtigt. Før man har set sig om, er de blevet teenagere.
Vi er personligt nogle skodbananer til at få printet de billeder, vi tager, og hvor tit går man lige ind og kigger i sit galleri på telefonen.
En digital billedramme på hylden kan opdateres automatisk, så forældrene kan blive mindet om de gode stunder, når de er oppe til klokken møg om natten – eller når teenageren engang begynder at smække med dørene.

07

Uro til baby (og mor og far)

Det er super godt for miljøet at give en håndlavet træuro med plysbamser i økologisk bomuld. De er total cute, og vi er mega suckere for de grønne valg.
MEN hånden på hjertet; når man lider af søvnmangel og ikke har fået et ordentligt måltid i 3 døgn, giver man ikke en særlig stor crap for miljøet. En kæmpe lifesaver for os har været elektriske uroer med musik, der selv kan dreje rundt. De kan være med til at lette putterutinen for den udmattede forælder.

Disclaimer: Det virker ikke på spædbørn, da de ikke kan se så langt.

Barselsbesøget

Panik! Du er endelig blevet inviteret på barselsbesøg og ved ikke hvilket ben, du skal stå på. Et lille nyt menneske er kommet til verden, og du glæder dig sikkert helt vildt til at møde det, men der er også nye omstændigheder at forholde sig til.

At komme på barselsbesøg kan nemlig føles som at træde ind i en intim boble.

Gaven til den nybagte mor

At være på barsel er no walk in the park – uanset hvad du ser på Instagram. Nogle forældre har kun overskud til en halv times besøg – og du skal selv brygge din kaffe. Andre har behov for at koble ud af barselstrummerummet og tale om verden udenfor boblen i 3 timer.

En god ide inden et forestående barselsbesøg er derfor at afstemme, hvad der er overskud til. Så vi har selvfølgelig lavet en lille liste over ting, du kan overveje inden besøget:

  1. Gør det let at være nybagt forælder
    Tilbyd evt at tage frokost med – det er ikke altid let at huske at spise ordentligt, når man har fået en lille søvnterrorist. Sæt på bordet og tag af bordet. Det er seriøst guld værd med en hjælpende hånd, når man som nybagt forælder føler at man mangler 10.

  2. Forvent ingenting
    Alle fødsler er forskellige, alle børn er forskellige og alle nybagte forældre er forskellige. Det er et fåtal, der får deres drømmefødsel. For mange er den faktisk rigtig hård. Har der været komplikationer, kan det være, at det ikke er helt let, at lade dig holde barnet eller måske endda at tale om selve fødslen. Tag det endelig ikke personligt – og forvent ingenting under første besøg.

  3. Hellere 10 min for lidt end 10 min for meget
    Smut hellere før end for sent. Det kan være svært nogle nybagte forælder at sætte ord på, at de har brug for alenetid.

Vi håber, at du får et eminent barselsbesøg hos det lille nye væsen og forældrene.

Toodaloo <3

Følg med

Find mere inspiration her:

Hente juletræ | Den første jul | Gavelister

Den første jul

Er det første gang, du skal holde jul? Måske er det for familien? Måske er det for de nærmeste venner? Uanset hvad, kan det være

Læs mere »