Få en god start på dagen

Din morgenrutine

Er du typen, der tænker “nope”, når din alarm ringer kl. 06.00 om morgenen? Det er vi! 

Vi har altid misundt de personer, der kan flyve ud af sengen om morgenen, løbe en tur inden resten af familien står op og være påklædt og klar i god tid, inden de skal ud af døren. De må have fået energidrik i sutteflasken, da de var børn.

Og måske er vi også lidt misundelige, fordi vi ved, at de har fat i den lange ende; de har snuppet genvejen til en god dag ved at tage ejerskab over deres morgenrutine.

Få en god start på dagen

Med tiden har vi indset, at det er helt okay, at vi aldrig bliver superhumans, der løber inden klokken slår 06.00. MEN det skal ikke afholde os fra at skabe vores egen gode morgenrutine. Der er nemlig mange andre ting, man kan gøre udover at spæne blokken rundt inden morgenmad.

Vi har samlet en liste med lette ting, du kan implementere i din morgenrutine for at få en god start på dagen.


6 tips til en bedre morgenrutine:

01

Red sengen

Det tager under et halvt minut at starte dagen med at få styr på sengen – så hvorfor ikke? Vi er overbevist om, at det kan være med til at sætte tonen for en god dag at have styr på sit soveværelse.

Du kan bare tage det her sengetæppe fra H&M, og smide over sengen og voilà!

02

Luft ud

Mange af os har tendens til at underkende vigtigheden af indeklima, men daglig udluftning kan gøre underværker for vores trivsel. Så åbn vinduerne i huset om morgenen, og lad dem være åbne, indtil du skal hjemmefra. Når temperaturen er til det, kan du lade dem være åbne dagen lang.

03

Drik vand

Kniber det med at få drukket nok vand? Hvis du starter om morgenen, kan du hurtigt komme ind i en lidt bedre rytme og opnå de positive effekter ved at drikke nok vand.

Mangler du et incitament til at få drukket vand, kan du købe en fin vandflaske, som du også kan have med dig ud.

Denne lette og enkle vandflaske fra RIG-TIG er super lækker og har en god størrelse.

04

Rens dit ansigt

Find vores forslag til en skøn hudplejerutine her.

05

Koldt bad

Ser man bort fra, at det muligvis er totalt angstprovokerende at stille sig ind under en kold bruser, har det adskillige positive effekter at tage et koldt bad, herunder styrkelse af immunforsvaret, forbedret blodcirkulation, bedre humør og bedre forbrænding. Vi hepper på dig!

Camilla gør det faktisk næsten hver dag, men hun kan også finde på at hoppe i havet uden for sommersæsonen. Tenna nøjes derimod med koldt vand i ansigtet om morgenen, og gemmer det kolde gys til hun er nær en sø eller noget saltvand.

06

Meditation

Start dagen mindfuldt med en guidet morgenmeditation. Der findes mange gode apps eller kanaler på Spotify, der kan hjælpe med en guidet morgenmeditation. Og hvis du ikke lige magter at shuffle rundt for at finde den rette, har vi fundet en fin guidet meditation på engelsk, der hjælper dig med at starte dagen med taknemmelighed. Gå til meditationen her.

Når dagen slutter

Måske har vi givet dig lidt inspiration til en optimeret morgenrutine – måske ikke. Måske er det faktisk aftenrutinen, du vil fokusere på i stedet? 

Dén har vi tilfældigvis også en tjekliste til. Få inspiration til den gode aftenrutine her.

Toodaloo <3

Yoga med hund

Følg med

Find mere inspiration her:

Hente juletræ | Den første jul | Gavelister

Den første jul

Er det første gang, du skal holde jul? Måske er det for familien? Måske er det for de nærmeste venner? Uanset hvad, kan det være

Læs mere »