
Den første jul
Er det første gang, du skal holde jul? Måske er det for familien? Måske er det for de nærmeste venner? Uanset hvad, kan det være
Har du tendens til at sætte dine ønsker og behov nederst på din to-do liste? Du skal bare lige nå alt det andet først, og så skal det nok blive din tur? Problemet er bare, at to-do-listen nogen gange bliver ved med at vokse, så turen aldrig rigtig når til dig.
Vores fornemmelse er, at vi er mange, der står i dén suppedas. Måske er det opdragelse, måske er det vores generation. Under alle omstændigheder tegner der sig et billede af, at vi er virkelig dårlige til at prioritere os selv, så denne liste sætter DIN velvære på dagsordenen!
Vi vil gerne slå et slag for, at du rykker dig selv højere (hvis ikke allerhøjest) op på listen.
Lav din egen liste med ting, der gør dig glad. Store som små ting, der kan bidrage til at dagen bliver god.
Hvis du har svært ved at komme i tanke om noget, har vi lavet en lille liste til inspiration:
Sekundet du træder udenfor, kan du mærke, hvorfor du trodsede lysten til sofa for at trække noget frisk luft. Det kan noget – det lover vi! Også hvis det bare er 10 minutter rundt om blokken.
Den der ‘30 minutter om dagen’ er rent faktisk en ting – og med rette, for det kan gøre underværker for alt lige fra din koncentrationsevne og energiniveau til din kreativitet og humør. Her kan en hastig gåtur eller yoga, hvor du får pulsen lidt gøre underværker på samme vis som de lidt mere krævende fysiske aktiviteter.
Og hvis du, som os, synes at ordet “træning” med tiden har fået en forvrænget klang, så skriv “selvkærlig bevægelse” eller “mig-investering” i kalenderen, når du sætter tid af til fysisk aktivitet.
Prøv at se på børn, der hele tiden udforsker, leger og skaber. Som voksne udfolder vi os ikke kreativt i nær så høj grad som børn. Måske fordi vi nu er blevet opmærksomme på, at man automatisk er ‘dårlig i starten’. Men slet den tanke og udfold dig!
Få evt. ideer til hyggelige aktiviteter på vores liste: “Find din hobby”.
Vi har tendens til (måske/måske ikke underbevidst) at tænke, at vi ikke fortjener forkælelse. En tur til frisøren, massage eller bare fritid. Kvinder især har stort fokus på det derhjemme i stedet for at skabe rum og tid til sig selv. Og måske bliver man endda middelfornøjet, når man ser sin partner prioritere sig selv. Men der har mænd ofte fat i den lange ende – de har nemlig ofte lettere ved at prioritere sig selv og være tilfredse i det.
Så prøv det lige. Denne selvforkælelse kan være alt lige fra en ansigtsmaske til at erhverve sig en massagepude til at trykke de der helt rigtige steder, når dagen har været lang.
Når du skriver dine inderste tanker ned, hvad enten det er dagligdagsting eller de lidt dybere sager, så får du det ud af hovedet og ned på papiret. Og er du i en lidt tungere periode, kan det måske give anledning til at se tilbage og tænke “sådan har jeg ikke lyst til at have det igen”.
En klassiker – og den virker! Hver aften inden sengetid skriver du 5 ting ned, der har været gode, eller som du sætter pris på ved den dag. Nogle dage kan være sværere end andre – men så er det i orden at skrive “den der latte på hjørnet”. Denne er god, fordi du tvinges til at huske og reflektere over de ting, der bringer glæde i hverdagen – store som små.
Du kunne jo forkæle dig selv med en smuk notesbog, der kan ligge klar på natbordet. De behøver ikke koste en formue, se denne fine notesbog fra Søstrene Grene.
Du behøver ikke sætte timer af til at læse, før det tæller. Prioriter det, når du har 15 minutters ro eller sæt en lydbog på, når du skal ud og køre. Det giver så meget til humøret.
Vi er begge kæmpe haveentusiaster med 10 grønne tommelfingre, og det hænder at ukrudtet får en ordentlig tur, når vi har en af vores 2-timers telefonsessioner. Selvom man har 10 grønne tommelfingre, gør det godt for sind og sjæl at tilbringe tid i haven, uanset om du piller rundt i lidt ukrudt eller får noget til at gro. Ikke nok med at dit hoved kobler af, så får du også vind i håret og lidt sol på kinderne.
Et skridt mod en bedre velvære er at tage dig selv seriøst. Seriøst på den måde at du gør en indsats for at mærke, hvad der gør dig glad. Vi hepper big time på dig, for der er ingen, der er vigtigere end dig i dit liv!
Toodaloo <3
Er det første gang, du skal holde jul? Måske er det for familien? Måske er det for de nærmeste venner? Uanset hvad, kan det være
Vi er fortalere for, at kønnene skal være ligeværdige, så vi har hænderne i vejret over de strømninger, der lige nu gør, at mændene i
Hvis du også er slået helt bagover af den vilde stigning i elpriserne, er du absolut ikke alene. Hver morgen farer vi rundt i huset