Genfind din partner

Genfind gnisten | Livslister

Når parforholdet først knaser, kan det være svært at finde overskuddet til at lede efter gnisten. De mange ting i dagligdagen, kan få parforholdet til at føles som en ekstern aktivitet, der kræver lidt løseligt vedligehold. Overskuddet er der simpelthen ikke.

Og skal vi være ærlige, så har vi begge prøvet det, selvom vi hver især har fundet de bedste mennesker til at være vores livsvidner. Derfor ved vi også, at et misligholdt parforhold ikke behøver at være nogens skyld. Det kan være en samlet pakke af hverdagstrummerum, madplaner, hårde putte sessioner og støvsugning, der kan vælte tårnet.

genfind hinanden | Livslister

Find gnisten med din partner

For at genfinde gnisten, må man finde en smule overskud og prioritere sin partner, ikke som eksternt vedligehold, men som en essentiel del af dét maskineri, der får livet til at køre på skinner. Og kan du først det, vil du opdage, at det er en investering, der bliver ved med at give.

Måske har I børn, måske har I begge travlt på arbejdet eller måske bor I langt fra hinanden. Uanset parforhold, har vi her fundet nogle forslag (vi selv har testet), der kan vende parforholdssuppedasen til en lækker gazpacho.

Livslisten - Genfind din partner:

Læs eller lyt til en bog sammen

Hvis du ligesom os har hørt om de der par ‘typer’, som kan ligge en søndag eftermiddag og læse digte for hinanden, så har du måske også lige dele tænkt “OMG” og “Men, hvordan?” Altså fordi, er det virkelig så mærkeligt et alternativ til at sidde foran flimmerkassen i to timer? Vi stemmer for, at du udfordrer dig selv og din partner – og jeg med formaterne. Genre, lyd eller læse – eller måske læser i bare den samme bog og kan løbende snakke om den.

Tag en guidet snak med hinanden

Selskabsspillet ELSK fra SNAK skaber samtalen – brug den en aften, hvor I gerne vil ramme en lidt dybere snak i stedet for at se på fjerneren.

Tag en fridag sammen

Med hus, have og børn – eller på anden vis travl hverdag, er det en overset luksus bare at tage en fridag. For sådan nogle har man og ellers kan man betale sig fra det. Og kan I mærke, at I er på vej ud af kurs i jeres forhold er dét en god investering.

Få sved på panden sammen

Hvis I træner sammen, har cykler eller kan lide at stå på skateboard, er det en givende ting at gøre sammen. Ikke nok med, at man får pulsen op, så får man også en god oplevelse sammen, der nærer det fysiske og mentale helbred.

Hverdags dates

Dates behøver ikke foregå med logistisk, børnepasning eller i weekenden. Man kan ganske simpelt tage på hverdags date. Det foregår sådan, at ungerne bliver spist af og puttet, og så laver man voksen-middag (hurra – en pause fra pasta kødsovs) og hygger efter puttetid. Et lille break i en hektisk hverdag, hvor man får gjort status på hinandens ve og vel, gør en verden til forskel. Og man behøver slet ikke vende vrangen ud på pungen eller tage hjemmefra, for at finde tid til at værdsætte hinanden.

Medarbejderudviklingssamtale (MUS)

En anden ting der kan oppe kommunikationen er medarbejderudviklingssamtaler (evt. i forlængelse af førnævnte hverdags date). Man kan godt vende, hvad den ene og anden gør rigtigt eller forkert, men en MUS tager samtalen ud i et større perspektiv. 

Hvordan går det derhjemme? 

Trives børnene? 

Hvad kan vi gøre, for familien og hjemmet, for at få det til at køre bedre? 

I bund og grund har vi jo et fælles mål: At vi skal have det godt, både sammen og hver især. Ved at fokusere på det store billede og sammen lægge en plan, fokuserer man på målet sammen.

Hvad virker for dig?

Vi er ikke parterapeuter og vi har heller ikke insta-venlige parforhold. (Hvem har i virkeligheden?) Men de ovenstående tips, er nogle vi selv har testet igennem vores 7 og 11 år lange forhold med vores partnere. 

Er der noget andet, der har virket for dig? Så hører vi gerne fra dig, hvis du har lyst til at andre kan få glæde af dine gode tips.

Og herfra skal der bare lyde held og lykke. Vi hepper på kærligheden!

Toodaloo <3

Samtale i parforhold | Livslisten

Find mere inspiration her:

Spar på madbudgettet | Tjekliste

Spar på madbudgettet

“Jeg bliver aldrig typen, der gider følge en madplan.” Det var cirka dét T proklamerede engang i nittenhundrendegrøntfranskbrød. Og C handler i dag hver gang,

Læs mere »
genfind hinanden | Livslister

Genfind din partner

Når parforholdet først knaser, kan det være svært at finde overskuddet til at lede efter gnisten. De mange ting i dagligdagen, kan få parforholdet til

Læs mere »
Hente juletræ | Den første jul | Gavelister

Den første jul

Er det første gang, du skal holde jul? Måske er det for familien? Måske er det for de nærmeste venner? Uanset hvad, kan det være

Læs mere »