Livslister

Livslister til bedre livskvalitet

Det er vigtigt at huske sig selv – og det vil vi gerne hjælpe dig med. Lister med gøremål i dagligdagen, vedligehold af hjemmet eller overblik over børnenes garderober, er alle gode at have – men de lister, der hjælper dig med at huske dig selv, er nok de vigtigste.

Livslister er de lister, vi selv havde brug for

Er der overhovedet noget, der hedder livslister? Måske ikke – men det er der nu. Livslister er de lister, vi selv har manglet, når livet er vokset os over hovedet, og dagligdagen synes overvældende. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man træder ud af dårlige vaner, der går på kompromis med trivsel og helbred. Derfor har vi lavet livslister, der kan hjælpe dig med at forbedre dine rutiner, så du kan få mere energi i hverdagen.

Rigtig god fornøjelse.

It's the small things

Det kan være svært at sætte tid af til sig selv i hverdagen – det er vi helt klar over. Derfor tager vores livslister højde for, at gode vaner og rutiner kan tænkes ind i din dagligdag, uden at gå på kompromis med en kalender fuld af arbejde og madpakkesmøring. 

5 minutter om dagen til dig selv er en god start; selvom vi ved, at du fortjener så meget mere.

Livslisterne er en samling af personlig erfaring, andres erfaring og gode råd samt inspiration fra kloge hoveder på det store internet. Vi siger ikke, at de er nøglen til et bedre liv, men bliver du inspireret til at få mest muligt ud af din alenetid, eller får du noget ud af vores tips til en bedre nattesøvn, er vi tilfredse.

Rigtig god fornøjelse.