
Spar på madbudgettet
“Jeg bliver aldrig typen, der gider følge en madplan.” Det var cirka dét Tenna proklamerede engang i nittenhundrendegrøntfranskbrød. Og Camilla handler i dag hver gang,
“Jeg bliver aldrig typen, der gider følge en madplan.” Det var cirka dét Tenna proklamerede engang i nittenhundrendegrøntfranskbrød. Og Camilla handler i dag hver gang, der mangler mælk eller cornflakes.
Så vi forstår simpelthen godt, hvis det er svært at overskue at komme i gang med madplaner og ugentlig stor-handlen, når du jo egentlig bare gerne vil spare penge på madbudgettet. Dét der er ved madplaner er bare, at det virker, når du vil spare penge på madbudgettet.
I husstanden hos Tenna sparer de ca.1000 kr om måneden (2 voksne og 2 børn), foruden en helt forfærdelig masse tid, planlægning og hovedpine – blot fordi de følger en madplan.
Så her deler vi ud af vores bedste tips til at komme i gang med madplanlægningen, hvordan du håndterer kedelige rester og introduktion af en app, der gør tilbudsjagt super nemt!
Madplaner er noget alle har hørt om, mange agter at lave, men få når i mål med – også selvom der kan være mange penge at spare.
Det kan være fristende, at kopiere en madplan fra “Ude og Hjemme” eller uge avisen fra Rema1000. Men filmen knækker, hvis ikke madplanen stemmer overens med dine madvaner eller din tid.
Madplaner kan kun lykkes, hvis de gør hverdagen lettere. For Camilla faldt tiøren, da Tenna en dag plaprede løs om sine madplaner (hun er ikke til at stoppe, når først hun er begyndt): “For eksempel kan du lave en stor portion chili con carne, og så er der nok til en portion til fryseren og til at putte i tortilla dagen efter. Eller du kan lave naanbrød i stedet for ris som tilbehør. Eller du kan lave mexibowls. Eller.. Eller.. Eller..” (indsæt mindblown emoji her)
Få et overblik over din uge. Hvor meget tid har du til madlavning de enkelte dage? Lav store portioner, så du kan få rester de dage, du har travlt.
Du kan printe en skabelon til madplan hos madling. Klik her.
Skriv din madplan, så den passer til din hverdag – og så er det tid til at foretage spareøvelsen:
Lav en realistisk huskeseddel, du holder dig til, når du bevæger dig ud iblandt fristelserne. Det er hér du sparer pengene.
Hvis du ligesom os, kan ende med at gå ud af supermarkedet med dobbelt så mange varer som planlagt, fordi du mener at have fortjent 8 snacks bare for indsatsen gennem butikken – så lyt med!
Har du styr på de basisvarer, du bruger igen og igen (mælk, ris, havregryn, dåsetomater) og er du begyndt at flexe din madplansmuskel, er det faktisk ikke nødvendigt at handle mere end én gang om ugen.
Tenna har mestret denne disciplin længe, hun handler søndag eller mandag, mens Camilla ofte er oppe og handle flere dage om ugen. Og når man kommer hjem med det store Smarties rør efter hver eneste indkøbstur løber det hurtigt op.
Men helt ærligt. Smarties til folket, ikk’?
Og hey, lige en friendly reminder – husk at tage bæreposen med hjemmefra.
bruget, hvis du lægger låg på gryden. Hvordan det helt virker i praksis, er der ingen af os der ved. Men vi satser på, at energistyrelsen ved, hvad de taler om.
Hvis du virkelig vil have sparekasketten på, så kan du lave din ugentligt indkøbsliste ud fra, hvor der er tilbud.
I E-tilbudsavis appen kan du søge på de madvarer du mangler, og se i hvilke butikker der er tilbud og herefter tilføje dem til din indkøbsliste. Du kan selv vælge, hvilke butikker der inkluderes i søgningen, og så ender du med en liste delt op ud fra, hvilken butik varen er i. Du kan også tilføje varer til din indkøbsliste, uden at de er tilknyttet en bestemt butik.
G – e – n – i – a – l – t !
Der er flere og flere dagligvareforretninger, der liiige finder det gule prismærke frem inden varen bliver kasseret. Dét kan du drage nytte af – men overvej, om du når at få det spist indenfor den nærmeste fremtid, så det ikke ender med at blive til madspild.
Du kan også benytte appen Too Good To Go. Her sætter dagligvareforretninger, kiosker, bagere og restauranter deres datovarer til salg. Igen – overvej om du får det spist, inden du shopper løs. Både for din pengepung og miljøets skyld.
Pro tip: De fleste slags kødpålæg kan fryses ned uden de tager skade. Husk at det holder sig max 3 måneder i fryseren.
I kategorien bolo og gryderetter kan der spædes nemt op med grøntsager. I disse retter kan kødet ofte udskiftes med en vegetarisk mulighed, uden at retten ændrer til synderligt. Så får du både brugt, hvad du har i køleskabet, og du sparer penge på kødet.
Se Valdemarsro, som har lavet chili sin carne
Hver enkelt dansker smider i gennemsnit 47 kg mad ud hvert år. Ifølge en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer smider vi primært rester og forhenværende friske grøntsager ud. SÅ – you know what to do.
Og JA! Rester KAN være kedelige, men det behøver de ikke være. Tag Tennas madplansplapren fra tip #1: “For eksempel kan du lave en stor portion chili con carne, og så er der nok til en portion til fryseren og til at putte i tortilla dagen efter. Eller du kan lave naanbrød i stedet for ris som tilbehør. Eller du kan lave mexibowls. Eller.. Eller.. Eller..”
Hvis du laver en grundingrediens, der kan justeres, så den passer ind i flere sammenhænge, kan restedag snildt blive en fest. Du kan hurtigt få et par eksempler på upcycling af rester:
Kun fantasien sætter grænser. Lidt krydderi eller en ny garniture kan gøre en verden til forskel, når du skal peppe dine rester. Brug hvad du har og leg i køkkenet. Det skal også være sjovt at gøre noget nyt.
Apropos madspild, så skal vi også lige en tur forbi bunden af køleskabet. Det er her du finder de kedelige grøntsager og frugter, som ingen, helt ærligt, gider sætte tænderne i. Er de så klar til at blive smidt ud? Nej da!
Du skal blive venner med grød og supper.
Kedelige æbler kan blive til en fantastisk æblegrød, der kan bruges på din havregrød, som trifli eller for sig selv. En stump broccoli, et enligt løg og fire kartofler, kan blive til den lækreste broccolisuppe (som selv ungerne gider – er testet). De tørre og trælse gulerødder kan blive ballets askepot i form af en gulerodssuppe med kokosmælk.
Mulighederne er uendelige, når du går på opdagelse i bunden af køleskabet. Og tjek også lige bunden, inden du laver madplan eller tager ud og handle. Måske kan du finde 1-2 retter bare ved at bruge, hvad du har?
Pro tip: Hvis du løber tør for ideer, kan du altid hoppe på pinterest og skrive, hvad du har i bunden af køleskabet. Dér er mulighederne simpelthen uendelige.
Der er bare noget hyggeligt ved at samles om maden. Har du nogle naboer, venner eller familie i nærheden? Så kan I aftale at spise sammen en fast dag om ugen. det udfordrer til at finde det billige alternativ, at lave større portioner og man slipper for at have gang i gryderne selv hver dag.
Måske er det svært at finde motivationen til at lave madplan og spise rester. Vi ved det – vi har prøvet mange gange og fejlet mange gange.
I sidste ende handler det om, at de ændringer du introducerer i husholdningen, skal give mening for jer. Ellers bliver det svært at komme i mål med. At spare pengene i madbudgettet skal være en skøn sidegevinst!
“Jeg bliver aldrig typen, der gider følge en madplan.” Det var cirka dét Tenna proklamerede engang i nittenhundrendegrøntfranskbrød. Og Camilla handler i dag hver gang,
Er det første gang, du skal holde jul? Måske er det for familien? Måske er det for de nærmeste venner? Uanset hvad, kan det være
Vi er fortalere for, at kønnene skal være ligeværdige, så vi har hænderne i vejret over de strømninger, der lige nu gør, at mændene i